Profil

Keramiker og modellør Allan Hytholm kan se tilbage på et langt liv med keramik 

Han har levet professionelt af sin kunst fra 1972 hvor han fik sit eget værksted. Allan blev uddannet på Den Kongelige Porcelænsfabriks udviklingsafdeling i tiden 1962-1967 hvor han blev tildelt sølvmedalje for sit afgangsprojekt.

Hans lange uddannelse og professionelle karriere gør at han i dag har stor erfaring indenfor keramikkens mange muligheder.

I perioden 1972 til 1979 lavet Allan utallige modeller for andre. Han havde i den periode et tæt samarbejde med flere store virksomheder og kunstnere i ind og udland bl.a. Bjørn Wiinblad, Rosenthal Tyskland og Knabstrup m.fl. Det var også i denne periode Allan modellerede Tivolimedaljen i samarbejde med Bjørn Wiinblad.

Allans uddannelse som modellør, sammen med hans kunstneriske evner, gør ham i stand til at løse den slags opgaver.

Allan Hytholm elsker at arbejde med ler og har stadig rigtig mange ideer. Hans udtryksform har selvfølgelig ændret sig igennem alle de år. I dag arbejder Allan med stærke farver, og alt hvad han laver bliver som altid hånddekoreret. Han er let genkendelig på sine specielle profiler, todelte ansigter på vaser, krukker og figurer, Allan Hytholm er meget dygtig til at modellere, og det kommer tydeligt til udtryk i hans forskellige værker. Allan har udover de stærke farver også en forkærlighed for den blå farve, og det er han også kendt for. Allan laver også mange af sine motiver som akvarelbilleder som han også sælger i sin udstilling som postkort og plakater.

Han har lavet flere udsmykningsopgaver i ind- og udland, erhvervspriser, kirkeudsmykning og utallige unika arbejder. Igennem årene har Allan solgt en del af sine ting til Norge, Japan, USA og Tyskland og selvfølgelig her hjemme.

I forbindelse med åbningen af Egedal kommunes nye rådhus 18.11.2014 lavede Allan gaven som blev overrakt til Dronning Margrethe.

I dag arbejder og sælger Allan sine ting i et stort og velfungerende værksted og galleri smukt beliggende i det naturskønne Skenkelsø i Nordsjælland. Derudover afholder han udstillinger i kunstforeninger, firmaer og gallerier.

Allan Hytholm brænder for sit arbejde med kunst, så det meste af hans tid bruger han i sit værksted i Skenkelsø. Her arbejder han sammen med sin norskfødte kone Aud, som tager sig af salg, planlægning og afholdelse af særarrangementer samt udstillingsaftaler. Har man et ønske om at besøge et levende galleri og værksted, kan man som gruppe, min.8 personer, bestille en rundvisning og/eller servering i smukke omgivelser.

Udstillinger

Allan Hytholm har igennem årene lavet et utal af udstillinger.

Bl.a. kan nævnes:

Nets

Dansk Standard

Energistyrelsen

Annaborg , Hillerød Kunstforening

Kirkehavegård

Oticon

Farum Kulturhus

Galleri Knud Grothe, Charlottenlund

Beck-Bruun, København

Udenrigsministeriets Kunstforening

BASF

Schneider

Skovlundegaard

Ledøje-Smørum Kunstforening

Æglageret Holbæk

Gjethuset Frederiksværk

 

og mange, mange flere igennem alle de år...

Allan Hytholm

Allan Hytholm arbejder som professionel kunstner. Han arbejder og sælger sine ting i et stort og velfungerende værksted og galleri smukt beliggende i det naturskønne Skenkelsø ved Ølstykke. 

allan_hytholm_profil_bund.jpg

Galleriet har åbent:

Tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-17.30

Lørdag kl. 10-14

Mandag, onsdag og søndag kun efter aftale. Ring gerne.

Eventuelle ændringer kan ses på hjemmesiden eller høres på telefonsvareren 4717 8514

Kontakt Hytholm Keramik

Hytholm Keramik

Skenkelsøhus, Skenkelsøvej 30

3650 Ølstykke

Telefon: 47 17 85 14 / Mobil:  40 89 85 14

E-mail: kunst@hytholmkeramik.dk

 

fb_logo.png  

Følg keramiker Allan Hytholm på Facebook